SKUMBØLGER, HVIDT STRANDSAND OG HØJE KLITTER

 

 

16 km lang hvid sandstrand

Henne Strand ved Vestkysten er en af Europas smukkeste sandstrande.

Stranden er verdens bedste tumleplads. I kan plaske rundt i vandkanten, bygge flotte sandslotte eller finde jeres helt ”private” gryde i klitterne.

Børnevenlig Strand

 

Ferie ved Vesterhavet

Ferie hjemme i Danmark ved Vesterhavet er ferie som i gamle dage. Vi husker det tydeligt. Giv det videre til den nye generation. Tag til Henne Strand, hvor naturen, stranden, vandet og klitlandskabet er helt intakt, og præcis lige så smukt som vi husker det.

Camping

Lodges

 

Stranden Klitter

 

Naturen ved Vesterhavet

Høje klitter med marehalm, bred hvid sandstrand og havets blå – et smukt syn og et billede på Danmarks vestkyst. Ferielandet ligger derude og venter på gæster fra nær og fjern. Kom og oplev alle årstider ved Henne Strand.

 

Stranden hele året

 

Sommer- eller vinterbader

På stranden ved Henne Strand ser man mennesker bade hele året. Vesterhavets uimodståelige bølger og friske temperaturer lokker mange til at kaste sig ud i det – lige meget om det er solskin og højsommer, eller midt om vinteren, hvor vandet er varmere end luften. Så tag til Henne Strand næste gang du får lyst til ferie i Danmark, vi holder åbent hele året og det gør naturen også.

 

Stranden Henne Tryghed

 

Rent badevand og høj badesikkerhed

Stranden ved Henne Strand er underlagt Badepunkt, der er en mærkningsordning for badesteder med rent badevand, høj badesikkerhed, basal infrastruktur og med mulighed for særlige frilufts-, natur- eller kulturoplevelser. Badepunkt er en nordisk mærkningsordning, og er fuldt implementeret i Danmark.

Ved Badepunkt er der ingen særlige regler for hunde eller andre husdyr. Her gælder de almindelige regler om, at hunde ifølge Naturbeskyttelsesloven skal holdes i snor på strande fra 1. april til 30. september.

 

Kystlivredning sikrer de danske strande

Vi vil nedbringe antallet af drukneulykker i Danmark, skabe respekt for vand og øge sikkerheden dér, hvor mennesker og vand mødes. Gennem TrygFonden Kystlivredning sørger vi for din og andre badegæsters sikkerhed på 34 strande og havnebade i hele Danmark.

Trygfonden!

 

Overnatningsformer